
3, 2, 1 - GO!
DIN FITNESSREJSE STARTER HER
3 øvelser, du kan bruge med det samme
2 skadesforebyggende træningsformer
1 ny måde at undervise på
VELKOMMEN til FITNESSBOOTCAMP hos DOGTIMIZE
HUNDEFITNESS - HYPE ELLER HOLDBAR HUNDETRÆNING?
Hundefitness styrker hundens muskler, forbedrer kropskontrol og øger kropsbevidsthed - og det er en effektiv måde at forebygge skader på.
Det er alle vegne: Facebook, kurser og blandt kollegaer. Du vil gerne være med - men hvor starter man egentlig?
Skal du kaste dig ud i at købe alverdens udstyr - balancepuder, skumpuder og de der små piggede dimser, som hunden kan stå på?
Eller skal du anbefale dine kursister en tur i skoven og lade vuffen balancere på en tilfældig træstub? Du kan måske fornemme at jeg umiddelbart ikke anbefaler nogle af delene. Svaret er mere komplekst end som så og jeg skal bruge 3 bootcampdage på at gøre dig lidt klogere på det hele.
SIMPELT - SIKKERT - SJOVT

SIMPELT
Det skal være let at starte sin fitnessrejse. Både for dig og for dine kursister. Derfor er det essentielt for mig, at vi holder øvelserne simple, så ALLE kan lære dem.

SIKKERT
Det sidste vi ønsker at at skade vores hunde. Formålet med fitness er netop at forebygge skader og smerter. Sikkerhed er derfor alfa omega, og du skal trygt kunne videregive din nye viden til dine kursister.

SJOVT
For mig skal hundetræning være sjovt. Det er det, der bidrager til min og min hunds relation, samarbejde og hjælper hverdagen med at køre. Fitness er ingen undtagelse.
3, 2, 1 - GO! Bliv meget klogere på hundefitness på denne bootcamp!
For at dine kursister skal lykkes, skal du vide hvordan, hvorfor og hvornår de skal lave øvelserne.
Det er ikke nok at kende en øvelse - du skal kende formålet og kunne tilpasse den til den enkelte hund og ejer.
At hjælpe hundeejere er sikkert en af grundene til, at du blev hundeinstruktør. Vi brænder for at gøre op med gamle myter, styrke relationen mellem hund og menneske og øge livskvaliteten gennem god træning.
Men - myterne forsvinder ikke. De dukker op igen og igen i ny forklædning:
Blogindlæg, velmenende råd og opslag i Facebookgrupper.
Alle kan dele deres mening om, hvordan man bedst laver "hundefitness". Men hvor kommer rådene fra? Hvad er de bygget på?
HOS DOGTIMIZE ER DU SIKRET VIDENSKABELIG FUNDERET TRÆNING - HVER GANG!
Min baggrund er en unik faglig kombination:
Jeg hedder Zita Birlie og udover at være indehaver af Dogtimize er jeg uddannet dyrlæge, kiropraktor for hunde og CCRT - Certified Canine Rehabilitation Therapist (det, man på godt dansk kalder en hundefysioterapeut).
Al undervisning bygger derfor på solid viden om anatomi, bevægelse og skadeforebyggelse - ikke mavefornemmelser eller trends.
Mine kompetencer er din sikkerhed for, at det, du lærer, både er effektivt, sikkert og fagligt gennemtestet.
Til dagligt beskæftiger jeg mig med behandling og genoptræning af kroniske smertepatienter i klinikken og undervisning af hundeinstruktører i fitness.
Det er blevet min mission at sikre, at hundefitness bliver udført på højeste niveau i Danmark. Jeg ser en kæmpe værdi i at uddanne instruktører til at varetage fitnesstræningen af sunde og raske hunde.
Privat nørder jeg fitness og nosework med mine 2 skønne hunde Chloé og Casey og elsker at tage på hikingferie med dem og min mand.

OBSERVATØR ELLER WORKINGSPOT?
WORKING SPOT – for dig, der vil have hands-on feedback:
Denne plads er til hundeinstruktører, som ønsker at arbejde aktivt med deres egen hund under bootcampen. Du får:
-
3 fælles undervisningsgange á 2x1,5 times og 1x1 times varighed
-
3 ekstra undervisningsgange kun for deltagere med workingspots á 1 times varighed
-
Vi går yderligere i dybden med udfordringer og spørgsmål
-
Fælles gennemgang af 3-5 udvalgte øvelsesvideoer fra deltagere
-
Personlig feedback på dine afleverede fitnessøvelser
-
Sparring på, hvordan du implementerer øvelserne på dine hold
OBS begrænsede pladser (20 stk) – så alle får grundig feedback.
OBSERVATØRPLADS – for dig, der gerne vil følge med fra sidelinjen:
Som observatør deltager du uden hund, og uden direkte feedback – men du får stadig adgang til de 3 fælles undervisningsgange og øvelserne.
-
3 fælles undervisningsgange á 2x1,5 times og 1x1 times varighed
-
Perfekt til dig, der vil lade dig inspirere
-
Du kan stille spørgsmål i chatten, men modtager ikke individuel vejledning
-
God løsning hvis du er i gang med at overveje, om fitness er noget, du vil bringe ind i din undervisning
HVAD SIGER TIDLIGERE KURSISTER?




FAQ
Vigtige datoer BOOTCAMP:
-
Online teori afholdes:
-
19/5-25 kl. 10.30-12
-
26/5-25 kl. 11-12
-
2/6-25 kl. 10.30-12.00
-
-
Working spot gruppecoaching
-
26/5-25 kl. 12.45-13.45
-
2/6-25 kl. 12.45-13.45
-
12/6-25 kl. 11.00-12.00
-
Materialet optages og er tilgængeligt 30 dage efter bootcampens afslutning (12/7-25). Så har du tid til at se/gense det hele i ro og mag.
Det er muligt at opnå et diplom for deltagelse og gennemførsel af kursus, hvis du har workingspot. Opnåelse kræver at du deltager aktivt i de 3 gruppecoachingsessioner og får godkendt dine øvelsesvideoer indenfor deadline.
Hvis du er så uheldig at din hund bliver skadet eller af andre årsager ikke kan deltage på bootcampen finder vi en løsning.
HYPPIGT STILLEDE SPØRGSMÅL
HVEM ER BOOTCAMPEN FOR?
-
Hundeinstruktører
-
Øvelserne er primært målrettede familiehundeundervisning
-
Undervisningen er primært rettet mod begyndere indenfor fitness
-
Ingen forudgående viden om fitness er nødvendig
KAN JEG FÅ NOGET UD AF BOOTCAMPEN, HVIS JEG ALLEREDE HAR ERFARING MED FITNESS?
-
Det kommer selvfølgelig an på din baggrund og hvad du ønsker at få ud af bootcampen. Bootcampen er primært for begyndere.
-
Selvom man har erfaring, kan Dogtimize give dig nye inputs til din fitnessundervisning
KAN JEG TAGE BOOTCAMPEN HVIS JEG HAR TAGET ET AF DINE ANDRE KURSER?
-
Hvis du tager/har taget fitnessinstruktøruddannelsen hos mig, vil jeg ikke anbefale at følge denne bootcamp
-
Hvis du har taget Kickstart din Fitnessrejse, kan denne bootcamp godt være relevant for dig. Dog kan nogle af øvelserne gå igen fra Kickstart, så dette skal ses som repetition
-
Hvis du planlægger at tage Kickstart eller fitnessinstruktøren, men gerne vil igang med et par øvelser, så kan denne bootcamp være relevant. Vær opmærksom på at du kan opleve gengangerøvelser.
SKAL JEG SELV HAVE EN HUND?
-
Observatør: Jeg vil anbefale at du har en hund at træne med, så du kan nå at træne øvelserne og stille spørgsmål, hvis nødvendigt
-
Workingspot: Ja, du skal have en hund, da du skal aflevere øvelser. Denne hund skal være udvokset og hvis den har en diagnose i bevægapparatet, skal den cleares fra behandler til at måtte deltage
JEG ER HUNDEEJER - MÅ JEG VÆRE MED?
-
Bootcampen er desværre ikke for hundeejere
- Hvis du ønsker at vide mere om hundefitness, så kan jeg anbefale mine snarligt udklækkede fitnessinstruktører: Katrine fra Tænkehunden (Birkerød), Mai-Britt fra Hund & Harmoni (Fredensborg), Katja fra Stevns Hundesport (Stevns) og Karen Ulrich fra Hund & Træning (vest/midtsjælland)
VILKÅR & BETINGELSER
WORKINGSPOT:
For at modtage dit diplom skal du have godkendt dine 3 øvelser og deltage i de 3 gruppecoachingsessioner. Deadlines skal overholdes. Hvis du har brug for udsættelse, så anmodes dette skriftligt til info@dogtimize.dk
Udsættelse gives kun i tilfælde af sygdom og alvorlige hændelser.
Hvis du ikke kan deltage i gruppecoaching er det muligt at tilkøbe 1/2 times eneundervisning for 400 kr. ex moms
WORKINGSPOTDELTAGERS HUND:
For at kunne deltage på bootcampen, skal du have en hund, du kan træne med.
Din hund skal være fysisk i stand til at gennemføre lette træningsøvelser. Dette kan være svært at vide på forhånd, men lever din hund et aktivt liv og dyrker træning/hundesport vil den typisk leve op til disse krav. Hvis din hund er kompromitteret (fx lider af hofte-, albueledsdysplasi eller andre kroniske, smerterelaterede lidelser) skal din hund cleares af behandler til deltagelse. Ved tegn på at din hund oplever smerter undervejs i kurset, er du forpligtiget til at stoppe al fitnesstræning og få din hund evalueret af passende dyrlæge/behandler. Dogtimize kan være behjælpelig med henvisning til rette person.
Hvis din hund bliver skadet undervejs, finder vi selvfølgelig en løsning.
FORTRYDELSESRET:
Når du tilmelder dig denne bootcamp, accepterer du, at fortrydelsesretten frafalder, da der er tale om en digital ydelse med fast startdato.
I henhold til forbrugeraftaleloven bortfalder fortrydelsesretten, når du aktivt vælger at påbegynde en digital tjenesteydelse, der leveres på et bestemt tidspunkt.
Ved tilmelding giver du derfor samtykke til, at undervisningen påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb, og at din fortrydelsesret dermed ophører.
AFLYSNING AF UNDERVISNING:
I tilfælde af at jeg må aflyse undervisningen fx på grund af undervisers sygdom, vil der tilbydes undervisning på et andet tidspunkt efter nærmere aftale.
ÆNDRINGER:
Dogtimize forbeholder sig ret til ændringer; fx ændringer i kalenderen.
AFLYSNING AF BOOTCAMP:
Dogtimize forbeholder sig retten til at aflyse bootcampen. Såfremt bootcampen aflyses vil du naturligvis få dine penge retur.
BRUGSBETINGELSER FOR BOOTCAMPEN OG OPHAVSRET:
Denne bootcamp er udviklet til hundeinstruktører, der ønsker at undervise hundeejere i hundefitness. Alt undervisningsmateriale, herunder øvelseskoncepter, øvelsesbeskrivelser og undervisningsmetoder, er beskyttet og omfattet af ophavsretten.
Deltagelse på bootcampen giver kun ret til at anvende materialet til undervisning af hundeejere. Det er ikke tilladt at videreformidle, kopiere eller anvende materialet til undervisning af andre professionelle uden forudgående skriftlig tilladelse fra Dogtimize (Zita Birlie).
For at sikre kvaliteten og integriteten af undervisningen, forbeholder vi os retten til at godkende alle anvendelser af materialet, der omfatter undervisning af andre instruktører eller professionelle. Dogtimize forbeholder sig retten til til enhver tid at kræve, at navnet fjernes, hvis undervisning, der ikke er i overensstemmelse med god skik for fitnessinstruktion, tilbydes af en given fitnessinstruktør. På samme måde kan Dogtimize kræve, at øvelser, der er lært gennem Dogtimize, fjernes fra undervisningen.
