Har du hørt om lægemidlet Librela?
Librela er et relativt nyt lægemiddel til behandling af smerter forbundet med slidgigt hos hunde. Det blev godkendt i Europa i 2021 og adskiller sig fra traditionelle smertestillende lægemidler, fordi det er et monoklonalt antistof. Det virker ved at binde sig til et signalstof, der hedder nerve growth factor (NGF), der spiller en vigtig rolle i nervesystemets udvikling og funktion. Vi ved at ved slidgigt produceres der mere NGF end normalt. Det øger smertefølsomheden og bidrager til den inflammatoriske proces. Librela neutraliserer “overskydende” NGF og virker dermed smertereducerende.
Siden introduktionen har Librela fået ry for at være et lægemiddel med få bivirkninger, og mange dyrlæger har derfor taget det til sig som en hyppig anvendt behandlingsmulighed. I nogle tilfælde endda som førstevalg.
Det er formentlig grunden til, at jeg ofte bliver spurgt ind til brugen af Librela.
Nu har jeg endelig nyt til dig, efter at det seneste store studie om Librela er blevet offentliggjort. Sæt dig godt til rette, for det bliver en længere gyser. Vi kommer bl.a. rundt om bivirkningshyppigheden, bivirkningernes karakter og en ulykkelig case om en hund, der fik så alvorlige komplikationer, at den ikke længere kan gå.
Blev Librela godkendt på et for spinkelt grundlag?
Før vi ser på studierne, er der én alvorlig bivirkning, du bør kende og du vil møde den flere gange i dette nyhedsbrev. Tilstanden hedder Rapid Progressive Osteoarthritis, hvilket betyder hurtigt fremadskridende slidgigt herefter forkortet til RPOA.
Eksempel på RPOA i albueled hos 8,5 år gammel Staffordshire Bull Terrier, der har fået 30 Librela injektioner.
Kilde: Farrell M. et al. (2025). Frontiers in Veterinary Science. Gengivet under Creative Commons CC BY 4.0
Lignende anti-NGF-lægemidler til mennesker har været under udvikling siden 2006. Flere store medicinalvirksomheder, herunder Janssen (fulranumab), Pfizer (tanezumab) og Regeneron (fasinumab), rapporterede under de kliniske studier om alvorlige ledforandringer, herunder RPOA. På baggrund af disse fund anerkendte den amerikanske lægemiddelmyndighed (FDA) enstemmigt RPOA som en bivirkning, der kan være forbundet med behandling med anti-NGF-monoklonale antistoffer.
En efterfølgende metaanalyse, der omfattede data fra 10.830 patienter, viste en statistisk signifikant højere forekomst af RPOA hos patienter behandlet med anti-NGF-antistoffer sammenlignet med både placebo og NSAID¹. Analysen viste desuden, at RPOA også forekom hos patienter, der fik lave doser eller slet ingen NSAID, hvilket tyder på, at bivirkningen ikke alene kan forklares ved samtidig NSAID-behandling.
NSAID er den type smertestillende medicin, der oftest bruges til hunde med slidgigt. Du kender måske præparater som Metacam, Loxicom, Onsior eller Previcox.
I 2021 vurderede FDA's rådgivende ekspertpanel (den amerikanske lægemiddelstyrelse), at fordelene ved lægemidlet ikke opvejer de kendte risici. Den globale udvikling af lægemidlet blev efterfølgende stoppet.
På trods af den humane forhistorie og de kendte sikkerhedsproblemer med anti-NGF-lægemidler blev Librela godkendt i EU i 2021.
I de kliniske studier før godkendelsen modtog kun 89 hunde mere end tre doser Librela svarende til behandling i 3 måneder eller derover. Disse hunde blev fulgt med kliniske undersøgelser, ejerens vurdering af smerte og funktion samt blod- og urinprøver, men der blev ikke udført systematiske opfølgende røntgenundersøgelser af leddene. Det er væsentligt, fordi RPOA diagnosticeres på baggrund af karakteristiske røntgenforandringer. Samtidig oplyser Zoetis i produktresuméet, at tilsvarende ledforandringer som dem, der er beskrevet hos mennesker, ikke er rapporteret hos hund. Da studierne hverken omfattede systematiske røntgenkontroller eller længerevarende opfølgning af et større antal hunde, var de imidlertid ikke designet til systematisk at identificere sent udviklende RPOA.
Det efterlader et åbent spørgsmål:
Var datagrundlaget før godkendelsen tilstrækkeligt til at belyse risikoen for en sjælden, men potentielt alvorlig og sent udviklende bivirkning?
De kliniske studier giver et vigtigt billede af lægemidlets effekt og kortsigtede sikkerhed. Men når et lægemiddel tages i brug hos tusindvis af hunde, kan sjældne eller sent udviklende bivirkninger først blive synlige gennem den løbende bivirkningsovervågning efter markedsføringen. Derfor er det også relevant at se på, hvilke sikkerhedssignaler der efterfølgende er opstået.
9 gange så mange bivirkninger indrapporteres for Librela sammenlignet med totalen for Rimadyl, Metacam, Previcox, Onsior, Galliprant og Daxocox².
De nævnte bivirkninger er: omfattede sygdomme og skader i ledbånd og sener, polyartritis (betændelse i flere led), knoglebrud, kræft i bevægeapparatet samt infektiøse ledlidelser.
Den endelige analyse omfattede 878 bivirkningsrapporter, hvoraf 789 (90%) involverede Librela. Denne type undersøgelse kan ikke dokumentere at Librela har forårsaget bivirkningerne, men er velegnet til at identificere sikkerhedssignaler, som bør undersøges nærmere.
Efter min vurdering er disse resultater relevante at inddrage i den samlede risikovurdering, når dyrlægen og hundeejeren sammen skal vælge den mest hensigtsmæssige behandlingsplan.
Alvorlige ledforandringer, herunder destruktion af led, der endte i amputation.
Som led i samme studie (reference 2) gennemgik et internationalt ekspertpanel journaler og billeddiagnostik fra 19 hunde med alvorlige muskuloskeletale bivirkninger efter behandling med Librela. Formålet var at beskrive karakteren af disse ledforandringer og vurdere en mulig sammenhæng med behandlingen. De fleste hunde havde modtaget behandlingen i mindst seks måneder.
De hyppigste fund var omfattende ødelæggelse af albueleddene. Hos 68 % af hundene sås kollaps eller destruktion af albueleddet, mens 37 % fik knoglebrud ved minimal belastning. Derudover udviklede 10,5 % ledluxationer (et led går af led, fordi det bliver så ustabilt, at knoglerne ikke længere forbliver i deres normale position).
Her ses et eksempel på kollaps af venstre albueled hos hund, der har fået 4 Librela injektioner fordelt på 7 måneder. Overarmsknoglen er brækket og siden repareret med skruer.
Kilde: Farrell M. et al. (2025). Frontiers in Veterinary Science. Gengivet under Creative Commons CC BY 4.0
Særligt bemærkelsesværdigt var, at forandringerne ikke kun ramte de led, der allerede havde slidgigt. To hunde, som blev behandlet for albuegigt, udviklede alvorlige forandringer i haseled, der var vurderet normale før behandlingsstart. Begge haseled kollapsede og blev komplet destrueret.
Ledforandringerne ved brug af Librela, ser helt anderledes ud end det vi ellers kender som typiske gigtforandringer³.
Forskerne beskriver desuden, at ledforandringerne adskiller sig fra almindelig slidgigt. De omfattede blandt andet atypisk forkalkning af bløddelsvæv som muskler, sener og ledbånd, forkalkning omkring ledkapslen, unormal nydannelse på knoglens overflade, nedbrydning/opløsning af knoglevæv, knoglebrud ved lav belastning, generel øget ustabilitet i led og væskeansamling i leddene.
Dette gælder ikke kun de syge led, men rammer også hundens raske led.
Forandringerne kan næppe forklares alene ved, at hundene blev mere aktive som følge af bedre smertelindring. Flere af de beskrevne led- og knogleforandringer blev også fundet i led uden tidligere slidgigt, og mønstret adskilte sig fra de forandringer, der normalt ses ved øget belastning.
En ulykkelig case: Begge knæ gik af led og lægben brækkede.
En af de beskrevne hunde var en 6 år gammel australsk hyrdehund, som efter syv doser Librela udviklede alvorlige forandringer i bevægeapparatet. Begge knæ gik af led (luksation), og begge lægben (fibulae) brækkede. Røntgenbilleder taget før behandlingsstart viste, at hundens knæ var stabile. Tilstanden blev så alvorlig, at hunden måtte støttes i en slynge for at kunne gå.
Her ses før og efter billederne for den australske hyrdehund, der modtog 7 Librela injektioner.
Kilde: Farrell M. et al. (2025). Frontiers in Veterinary Science. Gengivet under Creative Commons CC BY 4.0
Den behandlende dyrlæge indberettede hændelsen som en alvorlig bivirkning.
Forskerne fandt imidlertid også problemer med kvaliteten af bivirkningsindberetningerne. I 9 af de 19 gennemgåede sager blev der identificeret fejl eller omklassificeringer.
I tilfældet med den Australske hyrdehund, blev bivirkningen ændret fra alvorlig til ikke-alvorlig ved den videre indberetning, og flere hunde blev desuden fejlagtigt registreret som tilfælde af "overdosering", selv om den anbefalede dosis var fulgt.
Bekymringsbrev udsendt fra FDA i 2024.
I december 2024 udsendte FDA (den amerikanske lægemiddelmyndighed) et sikkerhedsbrev til dyrlæger om Librela. Her opfordrede myndigheden dyrlæger til at være særligt opmærksomme på hundens sygehistorie og eventuelle neurologiske eller urinvejsrelaterede problemer før og under behandlingen. Samtidig blev det indskærpet, at hundeejere skulle informeres om risikoen for alvorlige bivirkninger, så behandlingen kunne træffes på et velinformeret grundlag.
Jeg har ikke kunnet finde dokumentation for, at der er udsendt et særskilt sikkerhedsbrev til danske dyrlæger om de muskuloskeletale bivirkninger ved Librela. De nye sikkerhedssignaler er i stedet blevet håndteret gennem EMA's (europæisk lægemiddelagentur) signalovervågning og efterfølgende opdatering af produktinformationen.
Ved min gennemgang af den gældende SPC (produktresume) den 20. juli 2026 fremgik det, at proprioceptiv ataksi var tilføjet som en sjælden bivirkning (1-10 ud af 10.000 behandlede dyr). Det betyder, at hunden kan få svært ved at mærke, hvor benene er, og derfor snuble, slæbe poterne eller bevæge sig usikkert.
Som meget sjældne bivirkninger (færre end 1 ud af 10.000 behandlede dyr) er følgende blevet tilføjet: Parese (nedsat kraft i et eller flere ben), lammelse (manglende evne til at bevæge et eller flere ben), krampeanfald samt immunmedieret betændelsestilstand, der giver ledsmerter, halthed og hævelse i flere led.
Ingen andre bivirkninger, herunder RPOA, er nævnt i SPC’et.
Erfaringerne med Librela er ikke kun relevante i sig selv. De er også relevante, fordi et nyt lægemiddel med samme virkningsmekanisme (Lenivia) nu er blevet godkendt.
Derfor er det værd at se nærmere på, hvilket datagrundlag Lenivia er godkendt på, og om erfaringerne fra Librela har haft betydning for udformningen af de kliniske studier.
Nyt produkt godkendt: Lenivia giver op til 3 måneders effekt⁴.
Zoetis oplyser i den europæiske produktinformation, at der kun blev taget røntgenbilleder ved screening før behandlingsstart. Der blev ikke foretaget systematiske røntgenundersøgelser under eller efter behandlingen. Virksomheden skriver derfor selv, at eventuelle negative påvirkninger af udviklingen af slidgigt ikke er blevet undersøgt.
Det betyder, at studierne, ligesom de oprindelige Librela-studier, ikke var designet til systematisk at undersøge, om længerevarende behandling kunne medføre strukturelle forandringer i led og knogler.
I de kliniske studier opnåede 37,3 % af de behandlede hunde en klinisk relevant reduktion i smerte, sammenlignet med 22,6 % i placebogruppen. Det svarer til, at én ekstra hund opnår en mærkbar smertelindring for hver syv hunde, der behandles i de 2 grupper (NNT ≈ 7).
For forbedring af bevægelighed og funktion var tallene 68,1 % mod 49,6 %, hvilket svarer til, at én ekstra hund får en klinisk forbedring for hver 5-6 hunde, der behandles i de 2 grupper (NNT ≈ 5-6).
Konklusion.
Efter min vurdering har hundeejere ikke fået et tilstrækkeligt grundlag for at træffe et informeret valg om behandling med Librela. Når et lægemiddel kan være forbundet med alvorlige og irreversible bivirkninger, bør disse risici kommunikeres åbent og tydeligt, så de kan indgå i beslutningen om behandling.
Jeg finder det bekymrende, at der før godkendelsen ikke blev gennemført systematiske røntgenundersøgelser efter længere tids behandling, selv om hurtigt udviklende ledforandringer allerede var kendt fra tilsvarende anti-NGF-lægemidler til mennesker. At et nyt lægemiddel med samme virkningsmekanisme er godkendt uden tilsvarende systematisk opfølgning med røntgenbilleder, rejser efter min opfattelse de samme spørgsmål igen.
Det betyder ikke, at Librela ikke kan hjælpe nogle hunde. Det betyder heller ikke, at alle hunde udvikler alvorlige bivirkninger. Men efter min vurdering har enhver hundeejer ret til at kende både den forventede effekt, usikkerhederne og de potentielle risici, før behandlingen påbegyndes.
Hvad kan du gøre som hundeejer?
Hvis din hund har slidgigt, er Librela ikke den eneste behandlingsmulighed - langt fra. For mange hunde vil et traditionelt NSAID (fx Onsior, Previcox, Loxicom, Metacam) fortsat være et relevant førstevalg.
Disse lægemidler er heller ikke uden bivirkninger. De kan blandt andet påvirke mave-tarmkanalen (hyppigste) og i sjældne tilfælde nyrer og lever.
Den væsentlige forskel er, at bivirkningerne er velbeskrevne efter årtiers anvendelse. Vi ved, hvilke hunde der har øget risiko, hvilke symptomer man skal reagere på, og hvordan behandlingen bør monitoreres.
For mange hunde opnås desuden den bedste livskvalitet gennem en kombination af mange tiltag, hvor medicin kun er én del af behandlingen. Afhængigt af den enkelte hund kan behandlingen også omfatte vægtkontrol, individuelt tilpasset motion, fysioterapi samt relevante kosttilskud og tilpasning af hundens daglige aktiviteter.
Sidder du tilbage med en bekymring?
Det er helt forståeligt. Beslutninger om behandling af en hund med kroniske smerter kan være svære, og der findes sjældent én løsning, der passer til alle.
Hvis du er usikker på, hvilken behandling der er den rigtige for din hund, så bed din dyrlæge om en grundig gennemgang af både den forventede effekt, de mulige risici og de tilgængelige alternativer. Et godt behandlingsvalg bygger på et informeret samarbejde mellem hundeejer og dyrlæge.
Har du spørgsmål til indholdet eller ønsker en second opinion om din hunds bevægeapparat, er du velkommen til at kontakte mig.
Kilder:
1: Zhang et al.: Relative Efficacy and Safety of Tanezumab for Osteoarthritis: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized-Controlled Trials, 2021, Clinical Journal of Pain
2: Farrell et al.: Musculoskeletal adverse events in dogs receiving bedinvetmab (Librela), 2025, Front. Vet. Sci.
3: Dirsko et al.: Bedinvetmap (Librela/Beransa) in dogs raises safety concerns including rapidly progressive osteoarthritis, and warrants vigilant adverse event reporting, june 2026, JAVMA
4: Indlægssedlen for Lenivia